Oversigt over bøger.

Et farvel til Gobox

af Jens Jakobsen
  1. En skygge i natten

En skygge i natten

Gobox lå og drømte sødt om rigdomme. Det var så let at stjæle fra de dumme elvere. Selv om de havde fået ham til at fortælle at han havde stjålet ved hjælp af deres dumme magi. Han vågnede ved en lyd, og lå lidt under tæppet og lyttede efter. Det kunne have været uden for på gaden her i Kronstad. En kat måske, spekulerede han. Der gik ikke længe førend han skulle på natpotten, så han stod op i det lille rodede skur han kaldte sit hjem. Han tog et par skridt, og følte at han fik sparket til noget i roddet og kiggede ned; en daggert sad fast i gulvet. Han forsøgte at se nærmere på den i det svage månelys der strømmede ind fra de utætte skodder. Det var da ikke hans.. og mens han funderede over om han havde stjålet den for nylig, gik det op for ham at han ikke havde banket foden ind i daggereten, men den var blevet banket ind i hans fod. Han løftede blikket og skulle til at skrige i den smerte han netop havde opfattet at måtte være i, da en skygge rejste sig ved hans side og førte en klud op for hans næse og mund. Det svage lys i rummet falmede bort sammen med hans bevisthed.


Skyggen trak daggerten op fra goblinens fod og gulv, tørrede den af i goblinens tøj, pakkede den ind i dens egen kappe og bar den afsted ud i natten. Kort efter blev der banket på en kælderdør, og en ganske høj sort-klædt person lukkede skyggen og den bevidstløse goblin ind. Gobox blev lagt på en træbænk midt i kælderen, hvor reb stak op fra huller i hjørnerne.


Gobox vågnede lidt senere. Hans mund og næse stak og føltes udtørrede. Der var lys, men stedet her var ikke helt i fokus for ham - ikke hjulpet af den hovedpine han følte. Han skulle til at tage sig til hovedet da det gik op for ham at han ikke kunne. Hans hænder og fødder var bundet fast, og han havde en klud i munden, og med noget bundet for den. Han kunne høre to snakke og vendte hovedet mod dem. Den ene bar en dekoreret sort kappe, med hætten så langt fremme at han ikke kunne se ansigtet - den anden var noget højere og med en kutte der ligeledes skjulte ansigtet. Klædt helt i sort, med en lang spids næse som en goblin. Stadig påvirket af bedøvelsen, kiggede han rundt på lysene i kælderen. De næsten skar i øjnene på ham, og borede sig ind i hans hovedpine.


Den kappeklædte gik nu forbi ham, og Gobox genkendte emblemet der udsmykkede kappen. Han indså hvorfor han nu lå fanget her, men han havde skrevet et brev med undskyldninger, så det var vel kun for at skræmme ham. Den anden trådte hen til bordet - det var bestemt ikke en goblin næse - det var en en stor ravn der stirrede ned på ham! Gobox forsøgte at skrige, men lyden var kvalt af kluden. Ravnen klippede hans skjorte op, og satte en klo i hans bryst kasse.


Tidligt næste morgen, vasker en grøn finger op på stranden. En fisker ser den, og benytter den til agn, der lander en stor gedde. Det er det eneste nogen ser til Gobox.

Tilbage til toppen